Teori og kørsel
Hos køreskolen Mrdrive, kommer forløbet til at fungere således, at teori og praksis følges ad hånd i hånd. Hver gang, vi har lært noget nyt i teori, skal vi ud og have det afprøvet i praksis.
Vi aftaler køretimerne løbende, så det passer for alle parter, og så du altid er tryg, når du skal ud og prøve teorien af i praksis. Der skal udføres 29 teorilektioner og 16 praktiske lektioner, og vi kører som regel 2 praktiske lektioner ad gangen.
Manøvrebane
Manøvrebanen, også kaldet kravlegården, er der, hvor du kommer til at have dine indledende timer bag rattet i en bil. Dette kommer til at foregå på en lukket øvelsesplads. Formålet med manøvrebanen er, at du kan lære at beherske bilen ved lave hastigheder på en lukket og sikker øvelsesplads. Du vil skulle udføre manøvre, der forekommer i almindelig færdsel, dvs. igangsætning, standsning, forlæns- og baglæns kørsel, sving, vendinger, parkering ved vejkant og i parkeringsbås.I praksis foregår det sådan, at vi er max 3 elever + 1 kørelærer afsted ad gangen. Dette har vi valgt for at sikre, at eleven får de bedste betingelser for læring. Når manøvrebanen er klaret på tilfredsstillende vis, er vi klar til mere teori og derefter indlede kørsel på vej.
Køreteknisk anlæg (Glatbane)
Formålet med køreteknisk anlæg er, at give eleven viden om de grundlæggende fysiske forhold i forbindelse med bilkørsel, så eleven forstår betydningen af at tilpasse hastighed, styring og bremsning efter forholdene.
Køreteknisk anlæg er typisk placeret som noget af det sidste i din køreuddannelse. Du skal forvente, at det vil tage ca. 3 timer, når du er ude at køre på køreteknisk anlæg (glatbane). Der vil som regel være 6 elever + 1 kørelærer afsted ad gangen.
Tilmeld dig nu!
Ledige hold i Odense
Brug nedenstående formular for at tilmelde dig kørekort i Odense. Undervisningen foregår I byens lækreste lokaler i Odense Banegård Center, Østre stationsvej 27, 3. sal, 5000 Odense C. Absolut central placering, nem tilgang til tog- og busforbindelser, kombineret med de fedeste faciliteter. Hvis du ønsker at læse mere om at tage kørekort i Odense, kan dette gøres her
Ledige hold i Middelfart
Brug nedenstående formular for at tilmelde dig kørekort i Middelfart. Undervisningen foregår på Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 nr.9 (omme bag ved parkeringspladsen). Der er ca 12 minutters gåtid fra Middelfart Gymnasium og HF til vores køreskole, og placeringen er ret centralt for tog- og busforbindelser. Hvis du ønsker at læse mere om at tage kørekort i Middelfart, kan dette gøres her
Oftest stillede spørgsmål
Få svar på de mest stillede spørgsmål om kørekort
Et normalt kørekortforløb tager ca. 12-14 uger, men behovet vil typisk være individuelt.
Hvis du ønsker kan du tilmelde dig et af vores lynhold kat. B. hvor undervisningen afvikles på 2 uger i sommerperioden.
For generhververe kan du dog generhverve dit kørekort rimelig hurtigt, kontakt os for nærmere tidsforløb.
Hvis du har ønsker for speciel undervisning kan tiden ligeledes variere.
OBS: KORT FØR OPSTART SENDES MODTAGER DU EN FAKTURA MED ET DEPOSITUM PÅ 500KR. Depositum skal indbetales for at bekræfte din tilmelding på holdet. Har du indbetalt depositum trækkes det fra den samlede totalpris. Betales kørekortet i rater modregnes de 500kr fra sidste rate.
RATEBETALING ER EJ MULIGT PÅ LYNHOLD
OBS: Hvis du ikke indbetaler depositum inden holdstart forsøger vi at kontakte dig. Hvis dette ikke lykkedes frameldes du holdet, så pladsen kan gå til en anden elev. Du bedes derfor reagere på den første faktura du får fra os.
Betaling kan også foretages på en gang. Betaling modtages over bankoverførsel, mobilepay, dankort samt kontanter (max 15000kr pr. pers.). Ved spørgsmål kontakt os pr. telefon eller mail.
Hvis du dumper teoriprøven, skal der betales et nyt prøvegebyr til færdselsstyrelsen på 1450kr.
Hvis du dumper den praktiske prøve, skal du betale et nyt gebyr til Færdselsstyrelsen, samt til ny leje af skolevogn. Derudover skal der køres mindst to kørelektioner yderligere, inden den nye prøve. Den ene lektion er til for at få snakket fejl og rettet op på dem, m.v. og den anden lektion er opvarmning inden den nye prøve.