Fartbøder og bødetakster: En guide til danske bilister

Fartbøder udstedes, når en bilist kører hurtigere end de tilladte hastighedsgrænser. Formålet med bøderne er at øge trafiksikkerheden og reducere risikoen for alvorlige ulykker. Politiet og automatiske fartkontrolsystemer, som fotovogne og stærekasser, anvendes til at registrere fartbøller. Bødetaksterne stiger i takt med, hvor meget du overskrider hastighedsgrænsen, og der kan komme yderligere straffe som klip i kørekortet eller frakendelse af kørekortet.Hvis din hastighedsoverskridelse medfører, at du får et klip i kørekortet, bliver din fartbøde tillagt et ekstra gebyr på 500 kr. Dette gebyr er ikke en del af selve bøden, men et separat beløb, der opkræves på samme tid. Pengene går til offerfonden, som arbejder for at forbedre sikkerheden i trafikken gennem forskning, rådgivning og oplysning. Gebyret på 500 kr. pålægges alle sager, hvor et klip i kørekortet gives, og det er allerede inkluderet i de bødetakster, der er oplyst i tabellerne længere nede.

Mange forveksler fartbøder med afgifter, men der er en klar forskel. Fartbøder bliver udelukkende udstedt af politiet, når en bilist bryder loven ved at overskride hastighedsgrænserne. De betragtes som en straf for ulovlig adfærd, og beløbet afhænger af, hvor alvorligt lovbruddet er.Afgifter er derimod ikke en straf, men snarere en betaling for visse omkostninger forbundet med brugen af veje eller miljøzoner. Et eksempel er parkeringsafgifter, som parkeringsvagter kan udstede. I modsætning til fartbøder er afgifter ikke direkte relateret til ulovlig adfærd, men snarere til brud på regler, der regulerer brugen af offentlige eller private parkeringspladser.Kort sagt er fartbøder en reaktion fra politiet på en lovovertrædelse, mens afgifter typisk er gebyrer for brud på administrative regler eller forskrifter. For eksempel er parkeringsbøder, der gives af politiet, en straf for at parkere på steder, der kan være til fare for trafikken, mens parkeringsafgifter udstedt af private selskaber håndterer mindre alvorlige forhold.

Studerende, der modtager SU, har mulighed for at ansøge om nedsættelse af fartbøden. Dette kræver dokumentation for din økonomiske situation og typisk en kopi af SU-dokumentation samt årsopgørelse. Ansøgningen skal sendes til politiet inden for den angivne frist på bøden.

Her har du en oversigt over bødetaksterne for fartbøder i 2025 for hhv. 50 km/t, 80 km/t, 110 km/t og 130 km/t.

Ved 50 km/t:

Fartoverskridelse (km/t)	Bødetakst (kr.)	Klip eller frakendelse
51-59	1.200	Ingen
60-64	1.800	Ingen
65	3.000	Ingen
66-69	3.500	Klip i kørekortet
70-79	3.500	Klip i kørekortet
80	4.700	Klip i kørekortet
81-84	4.700	Betinget frakendelse
85-89	5.300	Betinget frakendelse
90-94	5.900	Betinget frakendelse
95-99	7.100	Betinget frakendelse
100	7.900	Betinget frakendelse
101-	7.900+	Ubetinget frakendelse

Ved 80 km/t:

Fartoverskridelse (km/t)	Bødetakst (kr.)	Klip eller frakendelse
81-95	1.200	Ingen
96-103	1.800	Ingen
104	3.000	Ingen
105-111	3.500	Klip i kørekortet
112-127	4.100	Klip i kørekortet
128	4.700	Klip i kørekortet
129-135	4.700	Betinget frakendelse
136-139	5.300	Betinget frakendelse
140-143	6.500	Betinget frakendelse
144-149	7.100	Betinget frakendelse
150-151	7.700	Betinget frakendelse
152-159	8.900	Betinget frakendelse
160	10.300	Betinget frakendelse
161-	10.300+	Ubetinget frakendelse

Ved 110 km/t:

Fartoverskridelse (km/t)	Bødetakst (kr.)	Klip eller frakendelse
111-131	1.200	Ingen
132-139	1.800	Ingen
140-142	3.000	Ingen
143	3.600	Ingen
144-149	4.100	Klip i kørekortet
150-153	4.700	Klip i kørekortet
154-159	5.300	Klip i kørekortet
160-164	5.900	Betinget frakendelse
165-169	6.500	Betinget frakendelse
170-175	7.100	Betinget frakendelse
176-179	7.900	Betinget frakendelse
180-186	8.300	Betinget frakendelse
187-189	9.500	Betinget frakendelse
190-197	10.100	Betinget frakendelse
198-199	10.700	Betinget frakendelse
200-208	11.300	Ubetinget frakendelse
209	13.100	Ubetinget frakendelse
210-219	13.700	Ubetinget frakendelse
220-	15.550+	Ubetinget frakendelse

Ved 130 km/t:

Fartoverskridelse (km/t)	Bødetakst (kr.)	Klip eller frakendelse
131-139	1.200	Ingen
140-149	2.400	Ingen
150-155	3.000	Ingen
156-159	3.600	Ingen
160-168	4.700	Betinget frakendelse
169	5.300	Betinget frakendelse
170-179	5.900	Betinget frakendelse
180-181	6.500	Betinget frakendelse
182-189	7.100	Betinget frakendelse
190-194	7.900	Betinget frakendelse
195-199	8.300	Betinget frakendelse
200-207	8.900	Ubetinget frakendelse
208-209	9.500	Ubetinget frakendelse
210-219	10.100	Ubetinget frakendelse
220	10.700	Ubetinget frakendelse
221-	11.100+	Ubetinget frakendelse

Kører du for hurtigt i et område med vejarbejde, fordobles bøden. Dette skyldes den øgede risiko for arbejdernes sikkerhed.

Klip i kørekortet:

Hvor længe gælder et klip i kørekortet?

Et klip i kørekortet gælder i 3 år fra forseelsens dato.

Hvem kan få klip i kørekortet?

Klip kan gives til bilister, motorcyklister og andre førere af motorkøretøjer.

Forseelser, der giver klip:

• Overskridelse af hastighedsgrænsen med mere end 30%.
• Brug af mobiltelefon uden håndfri.
• Manglende selebrug.

Konsekvenser af klip:

Tre klip inden for tre år medfører en betinget frakendelse af kørekortet.

Kørekortet kan frakendes både betinget og ubetinget afhængig af forseelsens alvor og gentagelsesmønster. Typiske scenarier inkluderer høj hastighed og kørsel under påvirkning af alkohol eller stoffer.

Grænsen mellem betinget og ubetinget frakendelse af kørekortet afhænger af, hvor meget hastighedsgrænsen overskrides. Typisk fører en overskridelse på mere end 60 % til en betinget frakendelse, hvor bilisten skal gennemføre en kontrollerende køreprøve for at beholde kørekortet. Her har bilisten stadig mulighed for at beholde retten til at køre, hvis prøven bestås.Hvis hastighedsoverskridelsen derimod overstiger 100 % af det tilladte, resulterer det i en ubetinget frakendelse. Dette betyder, at bilisten mister kørekortet uden mulighed for at køre, før kørekortet er generhvervet. Minimumsperioden for en ubetinget frakendelse er seks måneder, og det kræver en ny køreprøve at få kørekortet tilbage. Grænsen markeres altså af alvoren i overtrædelsen, med større konsekvenser for de farligste forseelser.

Tæt bebyggede områder

• Maks. 50 km/t (medmindre skiltning angiver andet).

Landeveje og motortrafikveje

• Maks. 80 km/t.

Motorveje

• Maks. 130 km/t, dog 110 km/t på visse strækninger.

Fartgrænser for trailer og tunge køretøjer

• Maks. 80 km/t på motorveje.
• Maks. 70 km/t på landeveje.

Ved at kende reglerne og overholde fartgrænserne kan du undgå bøder og bidrage til øget sikkerhed på vejene.Læs mere detaljeret guide fra Politiets egen guide, den kan du hente her: Politiets guide om fartbøder og hastighedsgrænser